BOOK DEMO
Login
  • Cases
  • /
  • Hjørring Kommune har fået flere produktive relationer

Hjørring Kommune har fået flere produktive relationer

Af Carsten Hornstrup

Partner – Direktør – Strategisk rådgiver
Læs om Hjørring kommunes arbejde med at skabe produktive relationer, til gavn for borgerne og medarbejderne. Til det har de benyttet Joint Action Analytics til at understøtte dem med analyser og udvikling, med afsæt i Relationel Kapacitet.


Hjørring Kommune har fået flere produktive relationer

Som så mange andre kommuner, har Hjørring Kommune haft stor fokus på at sikre, at flere borgere med risiko for langvarig offentlig forsørgelse, får tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fokus for strategien har været:

  1. At forebygge og nedbringe den tid, hvor ledige og sygemeldte modtager kontanthjælp og sygedagpenge.
  2. At sikre, at de bliver tilknyttet arbejdsmarkedet, så den fremtidige arbejdsstyrke øges.

Et centralt element i strategien har været at fokusere på at skabe mere produktive relationer, hvilket betyder, at der er et fokus på at sikre høj kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Det gælder både relationen til borgerne og relationerne blandt de professionelle, på tværs af stort set alle velfærdsområderne. Joint Action Analytics har understøttet processen med en kombination af analyser og udvikling, med afsæt i relationel kapacitet.




Hjørrings resultater

På resultatsiden viser erfaringerne, at det både på den økonomiske og på den borgerrettede del har været en succes. Der er mange eksempler på, at borgere, der har været langt væk fra arbejdsmarkedet, er kommet tilbage:

Satsningen på samarbejdet på tværs mellem faggrupper og på tværs ad organisatoriske søjler, har spillet en helt central rolle: ”Det tværfaglige samarbejde er helt afgørende, når vi har valgt en model, hvor vi skal levere individuelle løsninger til virksomheder og borgere – og det skal være skræddersyede løsninger. Fordi det handler dybest set om relationer.

Det handler helt afgørende om relationen til borgeren, men så også omkring det netværk, som der er omkring borgeren i at understøtteløsningen. Der er en sammenhæng her. Vi kan ikke præfabrikere en løsningsmodel, hvor psykologer afleverer et biddrag, fysioterapeuterne, sygeplejerskerne og socialrådgiverne andre bidrag, og så har vi en standard ud fra det. Det kan vi ikke. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte situation og så få de forskellige fagligheder til at bidrage med udgangspunkt i borgerens og virksomhedernes behov. Det kræver rigtig meget samarbejde mellem faggrupperne.”